Ball24
Konceptudvikling, FEM-beregning og produktionsmodellering af kæmpe-globus udført i buet aluminium-truss.
3D Structural Design har udført konceptudvikling, statiske beregninger og produktionsgrundlag for stål og aluminium-konstruktionen i samarbejde med forskellige underleverandører.
Idet konstruktionen skal kunne opstilles og nedtages mange gange, er der høje krav til præcision i en stor konstruktion, og derfor har vi anvendt Tekla Structures fra de første ideer kom på banen og til den sidste pinbolt var på plads.
Først og fremmest er Tekla anvendt til 3D-visualisering af forskellige koncepter, og sluttelig er der udarbejdet detaljeret produktionsgrundlag for stål, aluminium og PVC-dug til produktion i henholdsvis Danmark, Holland og Polen.
Løfteanalyser og statiske beregningsmodeller er genereret på basis af Tekla-modellen, og her er samspillet mellem 3D-modellering og beregningsprogrammet af største vigtighed.
Med en 100% 3D-modellering af alle komponenter sikres det at alle dele fremstilles med den nødvendige geometriske nøjagtighed, – samt at alle dele passer sammen, hvilket blev bevist ved den første opstilling, som gik helt uden problemer.
Den samlede konstruktion er analyseret ved hjælp af RFEM, og der er lavet dimensionering af alle delene i henhold til forskellige landes standarder.