Fokus på at finde de optimale løsninger
“Hos 3D har alle vore medarbejdere fokus på at finde de optimale ingeniørmæssige løsninger på de projekter som de arbejder med.
Komplekse konstruktioner, mange eksterne samarbejdspartnere, skarpe tidsplaner, økonomiske hensyn er typiske ingredienser i den projektorienterede dagligdag, som vi arbejder med.
Når dette sammenkobles med en ambition om at projekteringen skal være 100% komplet og fejlfri inden konstruktionerne udsendes for produktion, så er der sjældent to arbejdsdage som bliver ens.
Hurtig og præcis kommunikation med de medprojekterende er nøglen til succesfyldte projekter, og hos os er det vore 3D-modeller som bliver omdrejningspunktet for en lang række af de beslutninger og aftaler som indgås undervejs i projekteringen.
Vi vil derfor gerne være den aktive sparringspartner for vore kunder, hvor vi udfylder de roller som bliver aftalt for det enkelte projekt. Ofte inkluderer de en høj grad af projektledelse på vegne af vore kunder, og den tætte og fortrolige dialog med kunden er af højeste værdi og vigtighed for begge parter.
Vore medarbejdere er involverede fra opstart til slutningen af et projekt, og dette er medvirkende til at give vore medarbejdere et ejerskab i det enkelte projekt. Medarbejdernes daglige motivation og engagement er med til at tilføre værdi, energi og fremdrift i ethvert projekt.”
Knud Hjortflod Nielsen, Direktør, 3D SD