Kvartershuset
Et skoleeksempel på et projekt, som i udgangspunktet så meget enkelt ud. Der var lidt uvished om målene på den eksisterende bygning, og stålentreprenøren valgte at få lavet en kontrolopmåling af hele facaden, – inden projekteringen blev endeligt detaljeret hos os.
Kiplinjen viste sig at ligge lidt forskudt i forhold til center af huset, og idet dette blev implementeret i detaljeringen af stålet forud for stålproduktionen, blev stålmontagen meget enkel og forløb uden problemer.
En detaljeret koordinering med elevatorleverandøren gav også et virkelig godt resultat for alle parter.
Primært pga. tilretningerne vedr. den forskudte kiplinje blev projekteringen lidt dyrere, men udgifterne til kraner og montagetiden på byggepladsen blev minimal, idet der ikke skulle udføres uforudsete tilretninger på byggepladsen.
3D-SD har udført:
- diverse projektafklaringer vedr. eksisterende forhold
- koordinering med elevatorleverandør
- implementering af indmålinger fra landmåler og tilretning af 3D-model af stålkonstruktion
- produktionsgrundlag for stålkonstruktion, trapper, rækværker og teglbaguettes
Projektet er udarbejdet af arkitektfirmaet Dorte Mandrup og udført af stålentreprenøren HB Trapper A/S.