Spiralen
Spiralen – Af Karoline H. Larsen
Kunstværket består af et 32 meter langt aluminiumsprofil, som er krøllet op til en spiralform på 5 meter i diameter og 9 meters længde.
Spiralen blev indviet i november 2024, og er det nye vartegn for byudviklingsprojektet ”Sygehusgrunden” placeret midt i Holstebro centrum, hvor den gamle sygehusgrund transformeres og udvikles til en ”mangfoldig blanding af senior-bofællesskaber, ungdomsboliger, almennyttige boliger, ejerlejligheder, uddannelsesinstitutioner, erhverv og kultur.
Et blomstrende byliv med grønne byrum, bydelsforeninger og berigende fællesskaber på tværs. En pulserende bydel, der binder midtbyen og anlægget sammen.” Læs evt. mere på www.sygehusgrunden.dk.
3D Structural Design har været med i hele udviklingen af det nye vartegn, Spiralen. Fra de første spæde skitser til fuld 3D-modellering, detaljering og udarbejdelse af produktionsgrundlag af både selve Spiralen samt design og beregning af ophængsbeslag.
Se flere spændende projekter af Karoline på hendes hjemmeside www.creativeactions.com.